Hvad er et energimærke?
Et energimærke er en rapport der fortæller om husets energiforbrug, beregnet ud fra en standardiseret betragtning. Alt efter hvor meget energi der skal til for at opvarme huset, ligesom hvor meget CO2 der udledes, får huset et bogstav/mærke fra A2020-G. Ved at få synliggjort energiforbruget, har en eventuel køber derfor mulighed for at få indblik i hvor økonomisk huset er at opvarme. Udover synliggørelse af husets nuværende energiforbrug, vil der i rapporten også komme forslag til energioptimering.
Med mindre der er lavet ændringer på huset, der rykker væsentligt ved energiforbruget, er et energimærke gyldigt i 10 år.
Hvad kan Rydahl byggesagkyndig gøre for dig?
Med mig som byggesagkyndig, bliver der lavet en lovpligtig og retvisende energimærkning af din ejendom.
Udover at lave din energimærkning, kan jeg også lave en faglig og retvisende tilstandsrapport af dit hus, ligesom jeg kan sørge for at el-installationsrapporten bliver lavet – du behøver derfor ikke kontakte andre end mig for at få lavet alle tre rapporter. Jeg hjælper mange husejere med energimærke omkring Odense, Svendborg, Nyborg og Faarborg. Jeg er dog ikke begrænset til Fyn og kører derfor også gerne ud i resten af landet og hjælper med energimærkning og tilstandsrapporter m.m.. Du kan altid læse mere om min baggrund lige her. Har du nogle spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte mig på +45 51 18 31 33 eller info@rydahl-byg.dk. Så kan vi tage en snak om, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.
Pakkeløsning hos Rydahl Byggesagkyndig
Jeg er uddannet energikonsulent, og kan derfor lave energimærkningen for dig og komme med kvalificeret forslag til energioptimering af din bolig. Står du også og skal have lavet en tilstandsrapport og/eller el-installationsrapport på dit hus, kan du med fordel benytte dig af pakkeløsningerne.
Hvordan foregår det?
Når du har bestilt et energimærke hos mig, fremsender jeg en ordrebekræftelse til dig på mail, hvor jeg blandt andet beder om årsopgørelse for varme. (Oplysningerne er relevante for sammenligning mellem det faktiske og det beregnede energiforbrug, da der kan være forskel. Det har dog ingen indflydelse på energimærkets resultat.) Herefter kommer jeg ud til dig og laver en gennemgang og opmåling af huset – arealer, isoleringstykkelser, vinduestyper mv. – du behøver ikke være hjemme under gennemgangen. Jeg går huset systematisk igennem, måler og registrerer, og fremsender energimærket til dig inden for en uge, medmindre vi har aftalt andet. Hvis du også har bestil tilstandsrapport og el-eftersyn, bliver opmålingen til energimærket lavet sammen med dem, så du kun får besøg en gang.